Skovrejsning - for godt at sige nej til!

Planlæg og opbyg din egen skov

 

Nu plantes der

Udvidelse af skovarealerne i Danmark prioriteres højt af Miljøministeriet og EU, og interessen hos jordejere er stor. Grunden til udvidelsen af arealerne er ikke kun mangel på træ. Årsagerne skyldes mere hensynet til miljøet og især vandmiljøet, COto optagelsen og friluftslivet samt et stort ønske om at fordoble det danske skovareal inden år 2100. Drikkevandsressourcerne og fremtidens forsyninger af fersk og rent drikkevand er en af de meget vægtige grunde for udvidelsen af skov. Der dyrkes for tiden også rigeligt føde på markerne, og vi sulter ikke længere, og markerne kan derfor inddrages til skov for at spare på pesticider og gødning på de tilplantede arealer. Ydermere er vi, os, staten og EU, rent faktisk blevet så rige, at vi også har råd til det! Verden ændrer sig hurtigt. Det er ikke mere end 35 år siden den sidste pumpestation blev startet i Skjern, og vi manglede dyrkbar jord!

Der er udpeget skovrejsningsområder i samråd med borgerne, og de er fremlagt i regionsplanerne, og kan ses på  Danmarks Miljøportal - Arealinformation 

Positive områder, hvor EU og staten giver tilskud til etableringen. EU støtterettigheder kan anvendes til årlig støtte per ha.

Neutrale områder, hvor der gives tilskud til etableringen. EU støtterettigheder kan anvendes til årlig støtte per ha. Tilplantningstilskuddet er dog ikke helt så stort, som i skovrejsningsområderne, men stadig et fantastisk tilbud, hvis der ønskes skov. 

Negative områder, hvor der ikke gives tilskud, og der i princippet ikke er tilladt at plante. Der kan ofte plantes læhegn og vildtremiser disse steder.

Områdernes opdeling i positive, neutrale og negative områder influerer normalt ikke på ejerens daglige dispositioner, men kun med hensyn til en eventuel plantning af skov.

Skovrejsning, både den offentlige og den private, er blevet tilrettet næsten hvert år, og de budgetterede midler fordeles efter forskellige principper. Derfor kan jeg ikke love at ansøgningerne gives tilsagn, men i de foregående år har der været midler nok til alle ansøgere, der kan opfylde de krav, som er anført i Skov og Naturstyrelsens vejledning.

Ansøgningsfristen er 1. maj. Se mere på nedenstående link:

 Privat skovrejsning - Naturstyrelsen

Jeg kan tilbyde projektering af skovrejsninger. Det indebærer bl.a. sammen med ansøgeren at få præciseret hvilken type skov, der ønskes, og kombinere det med mulighederne for tilskud. En del planter for at øge mangfoldigheden på deres ejendom og dermed få mulighed for at se og høre flere dyre og plantearter. I tilgift får de en anderledes natur med mere variation og lyst til at færdes i. Jagtmulighederne øges samtidig med ejendomsværdien. Alt dette kan man næsten for godt at sige nej til, og at det tillige er et mægtigt godt økonomisk tilbud, EU og staten giver de mennesker, som ønsker skov.

Når kravene til skovrejsningen er sammenfattet, er de næste skridt:

  • Korttegning og arealberegninger. Skal være nøjagtige og svare til de normale EU ansøgningers krav.

  • Udfyldelse og indsendelse af ansøgning (inden 1. maj)

  • Korrektioner, som kræves af Skov og Naturstyrelsen, kommunerne og musæerne skal udføres inden endelig afgørelse

  • Aftaler omkring pris på ansøgning og anlæg af skovrejsning laves

  • Vente på myndighedsbehandling og tilsagn

  • Ved tilsagn udfærdiges tidsplanen for tilplantningen 

  • Projektets praktiske del kan begynde

  • Opfølgninger med projektet de efterfølgende år

Peter Maarup Skov & Landskab aps kan tilbyde hele paletten i et skovrejsningsprojekt eller dele deraf. Kontakt undertegnede, skovfoged Peter Maarup, og få oplysninger om mulighederne for netop din ejendom. Jeg har siden de første tilskudsordninger startede, ansøgt og fået erfaring om cirka 600 ha offentlig og privat skovrejsning fordelt fra 2 ha til 20 ha størrelser. I begyndelsen for det offentlige og fra 1997 også for private.

   

Reolpløjning og Plantning

  

Nyplantet mark og bevoksning i god vækst og hund på skovtur

Links:

Billeder

Træ Er Miljø

Europæers syn på træer og træproduktion

Se mere om de forskellige træer her. Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger, Skov- og Naturstyrelsen

 

 

 

@  www.henry.dk